Nogle venner og jeg skiftes til at arrangere weekendture rundt omkring i Europa. Efterhånden havde vi prøvet hoteller i stort set alle afkroge af Europa – med skiftende held. Derfor var det begyndt at blive lidt af en udfordring at finde på noget, som både var spændende, gerne lidt anderledes og til at betale.
Af den grund var jeg ekstra glad for få løsningen præsenteret på et sølvfad af Danmarks radio. I et program fortalte de, at man nu kunne bo i andre folks boliger og på den måde få en helt anden oplevelse end de sædvanlige hoteller kunne tilbyde.

Storbyferie i Lissabon
Det var en gut, som havde været på storbyferie i Lissabon, der blev interviewet. Han talte så varmt om det, at det var oplagt at undersøge nærmere. Efter at have undersøgt mulighederne, som var fine, kom der en svær udfordring: Hvad skulle man vælge? Der var jo så meget at vælge mellem. Jeg blev dog enig med mig selv om, at det måtte være oplagt, at det skulle være en storbyferie i Lissabon. Ingen af os havde været i Lissabon og manden i radioen havde talt så varmt om sin tur til Lissabon.
Ikke sidste gang
Noget spændte på, hvad jeg havde kastet mine venner og mig selv ud i, drog vi af sted til Lissabon. Det blev en fantastisk tur. Det eneste ”minus” var, at weekenden gik alt for hurtigt. Vi blev ”forelsket” i idéen om at bo privat. Det havde nogle dejlige fordele i forhold til at bo på hotel. Derfor er det i hvert fald ikke sidste gang, at vi bruger den model.